Udflugtsmål eller legespots?

Der findes mange måder at indtænke leg og bevægelse i det offentlige rum. Vi taler om to overordnede kategorier - nemlig udflugtsmål og legespot. Udflugtsmål dækker over en større legeplads, parkour- og fitnessområde eller lignende. Disse har typisk en vis størrelse og har nok aktiviteter eller legeværdi til at være et decideret udflugtsmål.

Legespot er defineret som et enkelt eller ganske få legeredskaber, som kalder på en spontan aktivitet. Her er tale om små elementer i bybilledet typisk i nærheden af fodgængerområder eller anden blød trafikforbindelse.

Herunder beskrives først udflugtsmål og derefter legespot.

Udflugtmålets opbygning



Udflugtsmålet designes ud fra dine ønsker og vores viden, og vores udgangspunkt vil altid være de mennesker, der dagligt skal bruge området. Ofte vil legepladser og aktive uderum som udflugtsmål gerne favne flere målgrupper. Når uderummet skal appellere til både børn, unge og voksne, er det en fordel at opdele udeområdet i zoner. Således adskiller man de rolige legeredskaber fra de vilde.

Vores løsninger indeholder gerne behagelige og praktiske opholdssteder i de rolige zoner, hvor brugerne ofte er familier, ældre og små børn. I de vildere zoner er brugerne normalt unge, og opholdsmulighederne er af mere flygtig karakter. Der vil altid være et sted, hvor man kan tage en eller anden form for ophold.

Derudover er landskabet afgørende for vores løsning, og vi vil forsøge at forankre løsningen i områdets specifikke historie og kendetegn.



Hvordan opbygger og skaber vi de bedste uderum?

Vi arbejder med fire begreber, når vi skaber en legeplads:


En arkitekttegning der viser opbygning af et udflugtsmål



Her ses et typisk eksempel på opdelingen af område, så de rolige og de vilde zoner skilles ad. Bemærk dette er en af mange muligheder, kontakt os for uddybende idéer til lige netop din plads.


Design af legespots



Legespots er defineret som et enkelt eller ganske få legeredskaber på legepladsen, som kalder på en spontan aktivitet. Her er der tale om små installationer i bybilledet typisk i nærheden af fodgængerområder eller anden blød trafikforbindelse.


Sådan kunne et legespot designes

Legespottet er i sin opbygning meget simpel, men her kan du se et eksempel.


Aktiviteter og funktioner i det enkle legespot

For det enkle legespot, som kalder på en spontan aktivitet, er der en række redskaber, som man med fordel kan inddrage. Her nogle eksempler:


Hoppe
- fx med trampoliner

Vippe
- fx på klassiske vipper eller på hæng-ud-sæder i et mindre klatreanlæg


Skulpturel leg
- fx klatre op på vores skulptur 'bjerget'


Enkel træningsstation
- fx med klassiske fitnessredskaber som en 'cross trainer'


Godt at huske i designet af et uderum fx til en park

Når der skal designes et nyt uderum til en park el. lign., er det generelt godt at tænke over tryghedsskabende elementer og andre forhold som æstetik og tilgængelighed. Her giver vi dig en huskeliste:



Elementer der virker tryghedsfremmende

Der er en række faktorer, som kan virke tryghedsfremmende og udvide brugen af en park eller andet offentligt område. Følgende er værd at tage stilling til, mens projektet udvikles:


Synlighed:
Hvem kan se ind på arealet, og er det hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen?

Belysning:
Lys skaber tryghed og øger brugen af et område, da brugerne kan se, hvad der foregår.

Hegn:
Legeområder nær en trafikeret vej skal være indhegnet også for at stoppe en bold på afveje.

Åbenhed:
Området bør disponeres med forskellige typer rumligheder, og de enkelte rum bør kunne overskues.

Gemmesteder:
Legepladser i et socialt udsat område bør ikke have gemmesteder, da de kan benyttes forkert fx til narkotika. Herudover vil lukkede legehuse ofte være uhensigtsmæssige, da de ville kunne benyttes til overnatning.

Natur:
Beplantning kan være med til at skabe spændende, mindre rum på legepladsen, hvilket er tryghedskabende.




Husk også at overveje disse faktorer


Tilgængelighed:

Skal alle løsninger fungere for alle aldersgrupper eller udvalgte fx sandkasser til de mindste?

Læ:
Skal arealet fungere om vinteren, i regnvejr eller er det udsat for vind? Skal hegn være fast eller levende?

Tilskuere:
Skal der være mulighed for, at man ser på uden selv at være aktiv?

Æstetik:
Hvordan passer legeredskaber mv. ind i omgivelserne? Forholder de sig til arkitektur og lignende?

Identitet:
Områder med stærk identitet og tydelig funktionstemaer øger brugen. Skal specialdesignet legeredskab indtænkes?

Natur:
Er der eksisterende beplantning, som skal indtænkes? Forholder legeredskaber sig til landskabet?


Se her referenceprojekter fra parker og andre offentlige områder

Se alle referencer


Her finder du vores medarbejdere!


Har du brug for hjælp til at finde de rigtige legeredskaber, eller mangler du inspiration til design af dit uderum?

Uanset dit spørgsmål så hjælper vi dig videre.

Find kontaktperson

Ønsker du, at vi ringer dig op? 

Her kan du udfylde kontaktformularen, så ringer vi dig op.